tirsdag den 5. juli 2011

3


Min lille bitte dreng, der snart ikke er lille længere, fylder 3 år på mandag! Der er noget særligt over den første gang, man får et barn. Når jeg kigger på billeder af ham som nyfødt, får jeg et sug i maven og genlever alle de store fornemmelser, der følger sådan en tilblivelse af nyt liv. Underligt som tiden går. En dag bliver han er stor og voksen mand - jeg begriber det ikke ikke ikke! Til gengæld står det lysende klart for mig, at min August aldrig kommer til at slippe sin store interesse: Tog! Derfor skal han også have en togkage, der er så flot, som jeg kan præstere! Hans yndlingstog for tiden er arrivatog- spørg mig ikke hvorfor - men arrivatog skal der på kagen. Edith, der er kagemesteren over dem alle, har givet mig et tip til at lave figurer af en klistret blanding af rice crispies og skumfiduser. Denne beklædes så med marshmallowsfondant. Billeder og opskrift på kage, der blandt andet skal indeholde koldskålsfromage med jordbær, følger senere. Stay tuned!



1 kommentar:

TestMedTestPå sagde ...

Øj så bliver han da rigtig lykkelig! Glæder mig til at se kagen. De få du har lavet er jo blevet super gode!

Det er for øvrigt et rigtig godt billede af ham :-)