I dag har jeg lavet kompotter så hele kollegiet duftede. Jeg vil prøve at se, hvor længe de kan holde. Har konserveret med atamon, selvom der er nogen, der mener, det er skidt? I hvert fald er mug værre, hvis du spørger mig.
Flotte ser de ellers ud, som de står der. Fra venstre er det rødløgs-æblekompot med koriander, banankompot med citronskal og vanillekorn, tomatkompot med chili og cayenne og til sidst gulerodskompot med abrikos og passionsfrugt... Så skal jeg bare finde nogle fantastiske navne til dem!
I morgen skal vi have taget billeder til vores brochure, så jeg har forsøgt at finde på interessante anretninger. Denne her består af spegeskinke viklet om artiskokcreme og bundet sammen med havens nyligt udsprungne purløg (Man kan i øvrigt godt spise blomsten!).
4 kommentarer:
Det ser ustyrligt lækkert ud. Holder I prøvesmagning engang? Jeg vil gerne frivilligt melde mig som forsøgskanin!
ja, vi påtænker faktisk at afholde et prøvesmagningsevent, men det følger der nærmere information om :-)
Hej Christina
Pudsigt at støde på dig herinde. De der glas ser vildt flotte ud, glæder mig til at se hvad du finder på herinde :)
Kh Anne
Uh så må I lige give lyd i goood tid så jeg kan planlægge en tur helt derover ;-)
Send en kommentar