tirsdag den 28. juni 2011

Stærke ribs!




Vi havde en forfærdelig masse ribs tilovers fra vores cheesecakeanretninger, og de skulle selvfølgelig ikke gå til spilde. Så jeg har begået en almindelig ribsgelé til min svigerfar, som elsker elsker ribsgelé. Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at se alle mine krydderier/blomster etc. igennem for at se, hvad jeg mon kunne supplere sådan en gelé med for at gøre den lidt mere interessant. Jeg startede med at plukke lavendler og proppe dem helt op i næsen, hvorefter jeg spiste en skefuld gelé. Men det var ligesom om, det associerede  alt for meget til en dårlig WC-rens. Jeg VIL så gerne lave noget med lavendler snart.. men må indrømme, at jeg faktisk bare ikke kan lide dem...Valget faldt i stedet på tørret piri piri, Som enhver jo ved, smager chili og chokolade skønt sammen - og denne version af ribsgelé ala chili er, hvis jeg selv skal sige det, et fusionsunder. Bare prøv den!



 Opskrift:

(Du skal bruge ligeså mange gram ribs som sukker)

- 1000 gr. ribs
- 1000 gr. sukker
- 1 dl vand
- 1 tsk. tørret piri piri
- Atamon til den mængde, der nu bliver 
(læs på pakken :-))
Fremgangsmåde:
Ribs, sukker, chili og vand koges langsomt op og simrer i ca. 20 min. 
Det gode ved ribs er, at de er fulde af pektin, især når de er nyligt modnede - derfor behøver man ikke tilføje gelatineringsmiddel, husblas eller lign. 
Saften sies fra igennem et bomuldsklæde. Min mormor plejede at give de afdryppede bær til fuglene, men det vil jeg nu IKKE anbefale i dette tilfælde... Man kan minus chili røre bærrene op med flødeskum, mascarpone (uhmmm), ricotta, flødeost etc, hvis man vil have en lækker creme til chokoladekage, muffins, friske bær etc. - sidespring!
Når saften er klar tilføres atamon og nogle få korn chili til den færdige gelé. Den hældes på glas og skal stå natten over i køleskabet. Jeg rørte i min undervejs for at få chilistykkerne til at fordele sig smukt. 

Mon ikke det var søde Jeans chiliplante, som jeg
passer, mens hun er på Roskilde, der inspirerede? 

1 kommentar:

Anemone Anne-Mette sagde ...

Muuums jeg har lige fundet din blog.
Elsker selv at eksperimentere i køkkenet :0)
Jeg tror jeg vil prøve også at komme lidt revet ingefær i.
Du skal være hjertelig velkommen på min blog også :0)