tirsdag den 12. juli 2011
arriva on time!
Han var meget lykkelig for arrivatogkagen, så lykkelig, at han med det samme snuppede førerhuset og spiste det i een mundfuld - en noget klistret oplevelse - Marshmallowfondant er altså ikke gudespise, men flot ser det ud! Jeg panikkede lidt over det store grønne stykke overtræksfondant, der blev ved med at hænge fast i bordet, men min mand Lasse kom mig til hjælp og fandt to pakker marcipan i slikkassen. Ikke dårligt! Det er faktisk nemmere at arbejde med, synes jeg. Men som lovet kommer her en opskrift på lagkagen. Her skåret ned til ca. 8 personer - alt efter hvor meget kage man kan fråde.
Hjemmelavede lyse bunde (lidt (eller meget) tyvstjålet her fra):
Jeg bager dem af flere omgange i stedet for at bage en stor bund og så skære den på langs. Synes, det giver en pænere resultat. Til 2 bunde skal bruges:
- 4 æg
- 115 gr sukker
- 115 gr. mel
- 40 gr. smeltet afkølet smør
Til mætningen af bundene bruges en varm sirup bestående af:
- 100 gr sukker
- 1 dl. vand
- 1 tsk vanilleessens
Æg og sukker piskes i en uendelighed! Indtil massen står selv! Mel sigtes og røres forsigtigt i massen. Til sidst vendes den afkølede smør i. Fordel massen i en velsmurt springform med bagepapir i bunden.
Bag ved 190 grader (normal ovn) indtil bunden er lysebrun. (ca. 10-15 min) Gentag ved bund nummer 2 :-)
Koldskålsfromage (igen inspireret af "andre") med friske ribs og jordbær:
½ liter kærnemælk
1 stang vanille plus flormelis til at lave vanillesukker
200 gr. sukker
saft og skal fra 1 citron
5 blade husblas
2½ dl. piskefløde
200 gr ribs
200 jordbær
Lidt sukker til at råsylte dem
Husblas lægges i blød i vand. Kærnemælk, sukker, citronskal og vanillesukker piskes sammen. Citron varmes op (ikke til kogepunktet). Husblas virker IKKE med kold citron, så don't go there! Smelt husblasen i gryden. lad det afkøle lidt og pisk det så i blandingen gennem en sigte. Pisk fløden til skum og rør den i. Cremen fordeles ud over bund 1, der stadig ligger i sin form. Bær lægges oven på, herefter bund nummer 2. Man kan sagtens bruge flere bunde, men jeg synes, fromagen er køn at kigge på! - og spise også!
Sæt kagen i køleskabet natten over. Dagen efter er fromagen stivnet!
Til August' kage, brugte jeg en smørcreme under fondanten bestående af smør, nutella, kakao, vanilleessens og flormelis. Bland det sammen, så du synes, det smager fortrinligt. Man kan lave alle mulige slags spændende smørcremer, men denne her er simpel og god! Den skal så smøres ud over kagen, hvorefter fondanten lægges på. Her kan I se resultatet af et lykkeligt fødselsdagsbarn og en kagesulten kusine!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Ej den blev sååå fin!!
Endnu en gang stort tillykke med den lille mand :-)
Haha, guf guf til førerhuset der. Men uha en sød oplevelse det må have været. Du må da gerne lave kagen til min fødselsdag ;)
Kh
Sikke noget virkeligt lækkert mad du laver - har fundet dig via Karen Klarbæk og skyndt mig at melde mig som fast læser. Glæder mig til at følge dig og din veninde
Send en kommentar