Dette er resultatet af overskudsmor/studine/studentersekrætær etc. etc.’s (ja, det er et ejefald s i forlængelse af en masse) ”hårde” arbejde. OG I får IKKE opskriften! Fordi jeg kan sgu ikke huske den. Men altså – jeg eksperimenterer lidt med rugbrød for tiden og er kommet til den erkendelse, at det faktisk er verdens nemmeste ting at bage, hvis man vel at mærke har ham her til at hjælpe sig (Jeg kalder ham bare Ken).
Men 5 gode tips kan I få (supplér endelig med flere):
1. Surdej af mel, vand og en lille smule gær i køleskab i 2-3 dage i lukket boks – det virker altså fint nok for mig. HUSK nu at tage en klump af den nye dej til at producere mere surdej! (Undertegnede har glemt det et par gange)
2. Brug kulør! Der er sirup i og farven får alting til at se mere groft ud, end det er.. haha
3. En rugbrødsdej skal være cremet, men fast!
4. Brug masser af kerner, og eksperimentér løs! Jeg har en veninde, der kommer rosmarin og basilikum i.- uhm!
5. Lad stå med film over brødformen ved stuetemperatur i 12 timer, og bag det ved 230 grader i et kvarter og 190 grader i ca. 1 time.
2 kommentarer:
BTW, så har min svigermors 6 søde børn og ægtemand foræret hende denne moulin rouge - maskine (http://www.imerco.dk/Files/Filer/ImportPictures/3016661137785_2.jpg) i morsdagsgave. Det ER altså nogle søde børn!
Mmm det ser lækkert ud Christina! Tror jeg vil bage rugbrød i dag. Det er en lovlig overspringshandling... Og tak for kulørtippet ;-)
Send en kommentar